Metode

Ejerbækgaard Højgaards praksis- bofællesskab og læringstilbud

 

Pædagogisk ide og metode – ”praksislæring” - ”situeret læring” i ”praksisfælleskaber” – som anerkendende tilgang målrettet målgruppen.

Pædagogisk er der ingen fuldt dækkende metode som er sandheden for alle, der må tages afsæt hos den enkelte unges/voksnes måde at lære og arbejde på med respekt herfor - men at være deltager, deltager sammen med andre og sammen med andre i læringsarbejdet i praksisfælleskabet, i det konkrete praktiske arbejde og i bofællesskabet, er en metode som bygger på anerkendelse og solidaritet. Anerkendelse er en grundlæggende betingelse for at mennesker bliver mennesker, mennesker, der kan realiserer sig selv, og i det lys leve ”det gode liv”. En anerkendende praksis handler om solidaritet, som bliver en central faktor, når vi tænker, taler om og ønsker at praktiserer inkludering af mennesker med særlige behov, ressourcer og kompetencer. At være deltager er centralt i alt menneskeliv – at være deltager, deltager sammen med andre skal ses i en bevægelse mellem at være deltager – anerkendt som deltager – solidaritet - og tilbage til at være deltager. En bevægelse som en proceslignende tilstand, som skal forstås som en bagvedliggende grundantagelse i hele det pædagogiske og sundhedsfremmede arbejde. En bevægelse, som udmøntes hver dag og i alle situationer, når vi arbejder i et praksis og situeret lærings perspektiv i praksisfælleskabet.

Det konkrete praktiske arbejde i praksisfælleskabet og arbejdet i bofællesskabet, ser vi som en tilgang og værdi, som hos os, skal være det grundlag vi arbejder med afsæt fra.

 

Læring og personlig udvikling dokumenteres, målsættes og evalueres løbende sammen med den enkelte unge i form af en handleplan, hvor det er vigtigt at den unge medinddrages i forhold til målsætningen.

Vi har ligeledes fokus på den unges fysiske og mentale sundhed og trivsel gennem observation og løbende samtaler.